3 møbelidéer til børnefamilien

Der sker meget i et hjem med en stor børnefamilie. Altid er der én, man lige har glemt at holde øje med, som pludselig er i gang med at tømme håndklædeskuffen på badeværelset eller en, der er ved at tegne på en væg et sted.

Vi kan ikke give dig råd til, hvordan du kan få dine børn ned i gear, men vi har forslag til 3 møbler, som vil være til gavn for både dig og dine børn.

Møbler kan påvirke vores adfærd

Du tænker måske, at møbler ikke kan have den store påvirkning i dit hjem. Men gennem flere år har møbeleksperter undersøgt, hvordan møbler kan “skubbe” til vores adfærd. Det kan både ske rent udseendemæssigt, hvor møbler bidrager til at skabe et bestemt udtryk, men også rent funktionelt, hvor møbler får os til at optage nye vaner.

Børne hjørne

Børn søger ofte vores selskab, hvorfor det ikke altid er tilstrækkeligt at give dem deres eget rum. De vil gerne vise os, hvad de laver og involvere os, hvorfor vi foreslår, at I indretter et børne-hjørne i stuen, køkkenet, eller der, hvor I tilbringer mest tid. Et børnehjørne behøves blot at være et par stole, et bord og en tavle, børnene kan tegne på. Så undgår I måske, at de slæber deres legetøj med rundt i hele huset – OG at de tegner på væggene.

Hæng ud, mor

Ja, det er altså hårdt at være mor – og far, naturligvis! Man fortjener derfor lidt selvforkælelse. Har du et godt sted at læne dig tilbage med en god bog? Eller et sted til at ligge med egne tanker?

Hvis ikke, så foreslår vi, at I tilkøber en hængekøje til formålet! En hængekøje har nogle meditative elementer, der opleves, når man svinger frem og tilbage og skiftevis mærker en trykken og en lettelse fra brystet. Er I en stor familie, kan I kigge efter hængekøjer i stor størrelse, hvor der er plads til alle.

Sofaen

Sofaen er måske en børnefamilies vigtigste samlepunkt. Det er her, I samles foran TV’et når dagens strabadser er forbi og her, I spiller spil sammen.

Vi foreslår, at I lægger alle kræfter i at skabe en hyggelig og indbydende sofa, fyldt med puder og tæpper. Og husk naturligvis at skaffe en sofa, som har plads til hele familien – og eventuelt en familieudvidelse.