Du bliver nok ikke overrasket, når jeg siger følgende: Det er blevet utrolig populært at gå op i sin boligindretning. Der bliver malet, opsat reoler og fundet potter som aldrig før i de danske hjem. Og der bliver søgt inspiration til boligindretning på Instagram som aldrig før. Men hvordan kan man så egentlig få mere om boligindretning? Det kan du heldigvis lige her i denne artikel. For vi skal nemlig kigge på 5 oversete ting ved boligindretning, som du måske endnu ikke har kigget på. 

Så stor betydning har gardiner

Dette har du nok ikke tænkt over. Dine gardiner har faktisk en bredere funktion end blot at holde solen ude eller afskærme for en lidt for nysgerrig nabo. Dine gardiner kan du få i en række forskellige former og farver, som derved får betydning for din indretning – fx rullegardiner. Derudover har de også betydning for den stemning, du får skabt i det enkelte rum. Ved at have lettere gardiner, kan du lukke mere lys udefra ud og derved skabe en lysere stemning. Har du derimod mørkere gardiner – fx mørklægningsgardiner – så kan du holde lyset ude og derved skabe en mørkere stemning, som fx er oplagt i et soveværelse. 

Lamper har betydning

Det er ikke kun udseendet af dine lamper, som får betydning. Selve belysningen spiller også en stor rolle. Meget skarpt lys kan være oplagt visse steder, fx i et køkken. Men dette er næppe oplagt i mere hyggelige områder af dit hjem, fx inde i stuen, hvor du sidder i sofaen og ser fjernsyn om aftenen, når du skal slappe af. 

Mal dine vægge den rigtige farve

Er alle dine vægge også bare helt hvide? I så fald har du et uudnyttet potentiale for at sætte dit eget aftryk på din boligindretning og den stemning, du skaber hjemme hos dig. Det kan betyde vanvittig meget for den atmosfære, der er i et rum, hvis du vælger at male en væg helt eller delvist en anden farve end bare hvid. Eksempler kan være lyseblå, brun eller endda sort – alle farver kan være rigtig pæne, hvis du sørger for at sætte det sammen med de rette møbler og den rette indretning. Du kan naturligvis også montere et tapet med mønstre eller på anden vis få mønstre på dine vægge – dette kan også være meget pænt og give mere liv og dynamik til et rum.