Testamente og arv

Hvis du ikke opretter et testamente, vil Arvelovens regler afgøre hvem, der skal arve dig. Det er muligt, at du synes, at den fordeling som Arveloven indeholder er god og retfærdig og derfor ikke mener, at du umiddelbart har behov for at tegne et testamente. Men der er dog stadig visse forhold, du bør overveje. Hvis du får udarbejdet et testamente kan du f.eks. bestemme at arven skal udformes som særeje. Det betyder bl.a. at din arv tilfalder dine børn alene og, at deres ægtefæller ikke kan få del i arven, hvis de bliver skilt. Her beskrives nogle af de forhold Arveloven omhandler.

Hvordan er Arveloven?

Efter arveloven findes der tre klasser af arvinger:

  • Arveklasse 1 er de arvinger, der kommer i første række. Det er børn og ægtefælle. Er afdødes børn døde arver børnebørnene og tilsvarende oldebørnene. Har den afdøde en ægtefælle får denne halvdelen af arven, og den anden halvdel deles mellem børnene.
  • Arveklasse 2 er de personer, som arver, hvis der ikke findes arvinger i klasse 1. Det er afdødes forældre. Er en af forældrene døde eller begge, arver forældrenes andre børn (altså afdødes søskende). Er de også døde går arven til børnebørnene osv.
  • Arveklasse 3 kommer i spil hvis, der heller ikke er arvinger i klasse 2. Det er den afdødes bedsteforældre. I den situation vil arven fordeles lige mellem både bedsteforældre på den fædrene side og på den mødrene side. Er en eller flere bedsteforældre døde er det deres børn, der arver.

Det betyder således at den afdødes farbrødre, morbrødre, mostre og fastre kan arve hvorimod kusiner og fætre ikke kan. Findes der ikke nogen arvinger i de tre arveklasser vil arven tilfalde den danske stat.

Har du behov for et testamente?

Hvis du ejer nogen former for aktiver, kan det være en fordel at få udarbejdet et testamente. Arveloven indeholder imidlertid visse begrænsninger i forhold til den råderet du har over din arv. Begrænsningerne er i henhold til, om du er gift og, om du har børn.

Uden ægtefælle og børn

Har du hverken børn eller ægtefælle, er det op til dig, hvordan du vil fordele din arv i testamentet. Opretter du ikke et testamente, er det dine forældre, der arver, og hvis de ikke er levende er det dine søskende. Arver dine søskende afkræves de dog en større boafgift end det er tilfældet, hvis dine forældre arver. For at undgå den højere afgift, hvis dine søskende eller andre ikke beslægtede skal arve dig, kan du vælge at begunstige en godkendt velgørende organisation. Det mindsker statens afgift uden at påvirke arvens størrelse.

Med børn men uden ægtefælle

Har du børn kan du kun bestemme over ¾ af din arv. Efter Arveloven skal ¼ af din arv tilfalde dine børn. Det hedder tvangsarv. Får du ikke udarbejdet et testamente, vil hele din arv gå til dine børn. Er du tilfreds med at hele arven tilfalder dine børn, skal du alligevel overveje, om du er interesseret i, at en del af din arv går til dine svigerbørn, hvis de bliver skilt fra dine børn. Er du ikke det, kan du få oprettet et testamente, hvor arven gøres til særeje. Dermed er det kun dine børn, der får arven.

Med ægtefælle og fælles børn

Er du gift og har børn med din ægtefælle og ikke har skrevet et testamente vil, vil halvdelen af din arv gå til dine børn og halvdelen til din ægtefælle. Opretter du derimod et testamente vil ¼ være tvangsarv, der deles ligeligt mellem din ægtefælle og dine børn. De andre ¾ kan du selv frit bestemme over. Den ægtefælle, der arver, kan vælge at sidde i det, man kalder uskiftet bo. Det vil sige, at børnene ikke får deres arv før vedkommende dør. Det er ikke noget børnene skal give tilladelse til.