Har du et par tænder, der godt efterhånden kunne tænke sig at blive ordnet ved en tandlæge? Måske du allerede har været ved tandlægen og hørt, at du enten skal have lavet en tandkrone eller en tandbro. En tandkrone behandling er en meget almindelig ting, man kan få udført ved tandlægen, men det er ikke sikkert, du egentlig er helt klar over, hvad det betyder. Derfor kan du her læse en lille smule om, hvad det egentlig er.

En tandkrone er til dig, der har en tand, der desværre er så ødelagt, at den ikke længere kan reddes. Her vurderes det, at det bedste man kan gøre, er at erstatte tanden fuldstændigt. Du har sikkert mødt nogle på et eller andet tidspunkt, som havde guld- eller sølvtænder. Kroner i metal har været meget benyttet, men i dag er det mindst lige så populært at få lavet en krone i porcelæn uden metalskelet, da det på den måde falder bedre i med resten af tænderne uden at skille sig ud.

Hvad er tandbro?

Mens tandkronen primært benyttes, når tanden er så ødelagt, at den ikke kan blive god igen, er tandbroen til når der stadig er en del af tanden, der kan bruges. Her vil man ganske enkelt bygge en ny, kunstig tand op ovenpå den del af din egen tand, der stadig er tilbage. For at lave tandbroen, kan det være nødvendigt at lave kroner på forskellige tænder, hvorpå broen sættes.

Hvis du ikke ønsker at få lavet kroner på de tænder, der er omkring den, der skal laves en bro på, kan der også laves et implantat, der gør, at det ikke er nødvendigt. Ligesom med tandkronerne er det muligt at få lavet det i enten metal eller i porcelæn, alt efter om du foretrækker det meget naturlige udseende, eller om du hellere vil have, det skiller sig ud.