Vores bolig er det sted, vi bruger størstedelen af vores tid. Det er her, vi ønsker at føle os mest afslappet, og samtidig have mulighed for at samle familie og venner. For at et hus, kan frembringe denne følelse, skal de rigtige fagfolk på sagen til både at tegne og videndele, så drømmehuset kan blive til virkelighed. Det første hjem, er også den første erfaring med arkitektur – både oplevelsesmæssigt, samt når vi skal beslutte hvorvidt vi ønsker at vedligeholde, totalrenovere, bygge til eller om i hjemmet. Find inspiration til dit drømmehjem nedenfor, hvad enten det er parcelhuse, træhuse eller et sommerhus.

 

Hvad omfatter arkitektur?

I bund og grund handler arkitektur om, hvad en bygning skal benyttes til, for herefter at skabe de bedst mulige forhold rent funktionelt. Arkitektur er samtidig et håndværk og en kunstform, hvorfor arkitektur ofte er en subjektiv beskæftigelse, der ikke indeholder en facitliste på samme måde, som et regnestykke. I stedet handler arkitektur om at frembringe kundens personlige udtryk i boligen. 

Forskellige udtryk

I startfasen kan det være svært at sætte ord på, hvad der definerer et personligt udtryk, samt hvad kunden helt konkret ønsker med sin næste ombygning, tilbygning – eller hvad det nu måtte være. Hvis det er et sommerhus, der ønskes, har de fleste personer ofte en ret personlig holdning til, hvad der indbefatter et sommerhus og hele stemningen heromkring. Det samme gør sig gældende for, hvilket udtryk der er omkring et sommerhus. Disse holdninger skal imødekommes gennem arkitektoniske løsninger. 

Fritidshus

Når det kommer til fritidshuse – bedre kendt som sommerhuse – så er dette en bolig, som de fleste ønsker at tage hen til, når de vil koble af. Det er altså et hus, der besøges, når der ønskes en pause fra sin hverdag, hvilket ens normale hjem også er en del af. Det er derfor altafgørende at få integreret den afslappende stemning i et sommerhus. Hvad der gør den afslappende stemning adskiller sig fra person til person. Nogle ønsker et klassisk Hornbæk sommerhus, mens andre er mere til den moderne funkisstil. Begge dele er funktionelle, men kræver en uddybning for at kunne realiseres. Kontakt en arkitekt, for at få hjælp til at sætte ord på dit kommende fritidshjem.