Familietur

Der er intet så hyggeligt som en familietur til at ryste hele familien sammen på tværs af generationer og stamtræer. Rigtig mange vælger i løbet af jule- eller sommerferien at booke lokaler og holde fest i løbet af en weekend, mens andre tager én lang dag, hvor de oplever en masse sammen og nyder hinandens selskab. Uanset hvilke planer I har på menuen, får du her fem forslag til destinationer og områder, I skal se og opleve ifm. jeres næste familietur.

Aarhus

Ingen liste over danske byer uden Aarhus. Smilets by er bare noget helt særligt. Der er både noget for gamle og unge, store og små. Tag fx i Den Gamle By og se, hvordan Danmark har udviklet sig fra gamle dage op igennem moderne tider og frem til i dag. Smut forbi området ved Åen, hvor I kan få en bid brød og gøre en god handel. Jægergårdsgade bør også opleves – en hyggelig, indbydende gade, der har både barer og butikker. Det er heldigvis nemt at komme til og fra den jyske hovedstad. Overvej eventuelt at lej en bus Aarhus, hvor I alle kan være. Det er billigt, nemt og hurtigt.

Bornholm

Hvis I vil opgradere familieturen og forlænge den til mere end en dag eller to, så er Bornholm også på tegnebrættet. Den fantastiske klippeø kan bare noget helt unikt, og det bliver med garanti et hit blandt familiens yngste medlemmer at opleve den helt særegne natur. Og så gør det jo heller ikke noget, at øen er spækket med muligheder for at nyde en god (og stor) is, bolsjer og andet habengut.

Aalborg

Nordens Paris – en titel, der på alle måder er fortjent. Aalborg er måske kendt blandt mange som en halvstor industriby, og selvom industrien da også stadig er en af byens stoltheder, så er Aalborg på mange måder blevet helt sin egen med en splinterny havnefront, masser af kulturtilbud og en ambitiøs byfornyelse. Det er i hvert fald synd kun at anse Aalborg som Aarhus’ jaloux lillebror, og Aalborg er i sig selv på alle måder et besøg værd. Musikkens Hus, Egholm og de mange gode restauranter og beværtninger kan anbefales.

Møns Klint

Her er vi helt oppe at ringe, når vi snakker danske naturoplevelser. Behøver man sige, hvorfor dette område i sig selv bør stå på ønskelisten over destinationer for en familieudflugt? Det synes vi ikke. Det er et sted, der bare skal opleves, og det er heldigvis nemt at finde lokaler, hvor selv store familier kan være, i en rimelig afstand fra selve Møns Klint.

Det Sydfynske Øhav

Bare rolig, fynboer! Vi har ikke glemt jer. Rosinen i pølseenden, men bestemt ikke et ringe valg. Det Sydfynske Øhav er en helt unik natur, der ikke findes andre steder i Danmark, og derfor bør det også være en fremtrædende kandidat ift. jeres næste familieudflugt. I kan overveje, om det er muligt for jer at øhoppe, så I kan se de forskellige øer nærmere an.