De fleste mennesker i dag har deres billeder elektronisk. Det er helt forståeligt. Vi har næsten altid vores mobil lige ved hånden, og ser vi noget særligt, som vi gerne vil forevige med et billede, er det mobilen, vi hiver frem.

Men hvor tit er det, du sidder og kigger disse minder igennem? Sikkert ikke særlig ofte. Så hvorfor skal billederne fylde i harddrivet på din mobil? I virkeligheden kan det sløve din mobils funktionalitet, hvis du har rigtig mange billeder på den. Den vil simpelthen arbejde langsommere, hvilket kan føre til nogen irritation.

Du bør i stedet forevige dine billeder i en fotobog. På den måde deler du også de gode minder med mennesker, du er sammen med. Det er meget hyggeligere at se i en fotobog, frem for at se billederne på mobilen. Du er også mere sikker på, at du ikke mister billederne, hvis du har dem i en fotobog. Det kræver selvfølgelig, at du sætter dig og udvælger de bedste billeder. Det er en udvælgelsesproces der kan være svær, men resultatet er meget bedre end en fyldt telefon med 1000+ billeder, der ikke er meget værd.

 

Du kan faktisk lave en rigtig god samling af dine bedste billeder superlet ved at lave en fotobog online. Det er et rigtig godt redskab, hvor du kan lave hele bøger online. Du slipper samtidig for, at rode rundt med bunker af billeder, der skal puttes i et fotoalbum – ligesom i ’gamle’ dage. For ikke at tale om processen i at fremkalde de billeder, du har på mobilen eller computeren. Den online fotobog klarer det hele for dig, og når du får dine bedste minder i dine hænder i form af en fotobog, vil du forstå vigtigheden af, at gemme dine bedste minder i en fotobog.