Søvn er afgørende for vores velbefindende, og vi kan rent faktisk dø af for lidt søvn. Så skal det trods alt gå grueligt galt, men søvn har ikke desto mindre en vigtig funktion for kroppen. Det er her, at kroppen lader op, og genopbygger sig selv. Hvis du derfor har en periode, hvor du sover dårligt, vil det gå udover dit humør, din koncentration, din evne til at præstere samt mange andre faktorer.

Det er dog meget normalt, at have besvær med at falde i søvn i perioder. For nogle danskere kan det være tankemylder, stress eller noget helt tredje, der besværliggør en god og lang søvn. Uanset hvad det er i dit tilfælde, kan du lade dig inspirere af følgende tips til at ændre på det.

Opbyg en rolig atmosfære i dit soveværelse

Rummet vi sover i har stor betydning for vores søvnkvalitet. Undgå derfor gerne skarpt lys eller skærme i dit soveværelse. Det kan være fristende at falde i søvn til et fjernsyn, der kører, men det er ikke godt for din søvnkvalitet. Lyset fra skærme virker nemlig opkvikkende på vores hjerner, hvilket besværliggør processen med at falde i søvn. Derfor er det bedre, hvis du falder i søvn til en god bog i stedet. Du kan derudover investere i en stjerne-projektor, som oplyser dit soveværelse som nattehimlen. Dette kan føles beroligende, og dermed gøre det lettere at falde i søvn.

Skab en god aftenrutine

Din aftenrutine kan også være med til at fremme din søvn. Det er i høj grad individuelt, hvad der foretrækkes af aftenaktiviteter, men der er alligevel nogle ting, som er meget generelle. Dette gælder eksempelvis en god udluftning inden sovetid. At der er frisk luft i soveværelset samt en behagelig temperatur, gør meget for søvnen. Derudover bør du ikke drikke kaffe eller spise et stort måltid lige inden sengetid.