Måske har du undret dig over, hvad det egentlig er, der gør, at helium får en ballon til at svæve, mens almindelig luft ikke gør det – eller måske ved du ikke, hvad du skal sige til dig barn, når det spørger dig om det. Her får du nogle fakta om helium, som du kan fortælle dit barn, når det spørger om det.

Mange kender nok helium fra det periodiske system, da man hørte om det i folkeskolen. Helium har atomtegnet He og er grundstof nummer 2. Helium er en ædelgas og er farveløs, smagsløst og uden lugt. Ædelgassen danner ikke nogen kemiske forbindelser og er en luftart lavet af enkeltatomer. Helium er ikke nem at gøre til et fast stof, da det skal være under utrolig lave temperaturer og under højt tryk.

Nu har du fået en masse informationer omkring helium, og nu sidder du nok og tænker: ”Ja, det er meget fint, men hvorfor får helium så balloner til at svæve?” Svaret er egentlig ganske enkelt: fordi heliums densitet er ca. 1/7 af den almindelige lufts. Det vil sige, at helium er lettere end vores almindelige luft. Derfor vil heliumballoner stiger vejret, mens balloner fyldt med luft falde til jorden.

Helium bruges til at fylde balloner – og luftskibe – fordi den ikke kan brænde eller eksplodere, som for eksempel hydrogen kan. Det er derfor langt sikrer at bruge helium til dine børns balloner, fordi de ikke kommer til skade, hvis ballonen sprænger. Vi skulle jo nødig have at børn kommer til skade ved at lege med balloner, som de fleste børn er vilde med. Balloner bringer mange børn glæde, og sådan skal det blive ved. Det er sjældent, at man finder et barn, der ikke er glade for en ballon – så det er en sikker måde at bringe lidt glæde ind i et barns liv.

Nu har du i hvert fald et par informationer, du kan give dit barn, næste gang han eller hun spørger, hvad der får deres ballon til at svæve.