hyg jer med diamond painting

Mangler din familie noget at samle sig om? Vil I gerne have en kreativ hyggestund sammen? Så skal I forsøge jer med et Diamond Painting. Det er kreativt, det er sjovt, og slutresultatet vil være fantastisk. Alle børnene kan være med, så det er bare om at gå i gang.

Hvad er Diamond Painting?

Diamond Painting er et nyt kreativt fænomen, som består i at skabe hele smukke billeder ud af små krystalsten. Det kan sammenlignes med kunstformer som pixelart og pointillisme, hvor man bruger mange små elementer til at færdiggøre et stort og flot motiv. Køber I et kit til Diamond Painting får I både krystalstenene, limen og selve motivet, som det skal blive til. Det er ikke svært, men det kan kræve lidt tålmodighed. Det er en utrolig afslappende aktivitet.

Styrk jeres familiære bånd

Det er super sundt for jer som familie at kaste jer ud i projekter sammen. Når I arbejder sammen om et fælles mål, bliver I knyttet tættere, og hver enkelt familiemedlems styrker kommer frem. Måske er den yngste god til at sortere krystalstenene efter farve. Måske er den ældste god til at holde overblikket og ved, hvad der skal limes på som det næste. Sæt lidt baggrundsmusik på, og prøv jer frem; snart vil I opleve, at I naturligt falder ind i de roller, der passer jer bedst.

Vi har brug for kreativitet

Det er menneskeligt at være kreativ. Dog har vi ikke nødvendigvis ligeså meget brug for, at vi er originale i vores kreativitet, som vi har brug for at skabe. Så længe vi ender med et resultat, der ikke var der foruden os, bliver det behov opfyldt. Mennesket har altid haft en trang til at fortælle og skabe; se bare på de første hulemandstegninger. Når familien skaber noget sammen, bliver det et minde for livet, og I har et fysisk bevis på den tid, I har tilbragt sammen, og den kærlighed, som I deler.

Skab noget smukt sammen

Gå i gang, kast jer ud i det, og nyd den gode oplevelse, som I får ud af det. Det betyder rigtig meget for børnene, at deres forældre gider at sætte sig ned og lave et projekt med dem, og det har en stor indflydelse på deres udvikling, uanset hvilken alder de har. Det tager tid og tålmodighed, og det er en smuk ting at skabe sammen. Forsøg jer med Diamond Painting og se, om det ikke også er noget for jer.