2020 har været et specielt år på mange måder, hvor COVID-19 har spillet en meget stor rolle. Verden har sjældent set et fænomen lignende, og det har og vil få store konsekvenser – ikke blot for økonomien, men for samværet fremover. Nyhedsbladet har publiceret en del artikler på emnet, herunder også hvordan den danske økonomi er påvirket af Corona.

Er håndtrykket mon slut for altid? Hvad med maskerne – hvor længe skal vi have dem på i offentligheden? Det er svært at spå, og det må vi lade de professionelle om, men vi kan alligevel godt kigge lidt nærmere på julen der er lige om hjørnet, og give vores bud på, hvordan den kommer til at forløbe, og hvad man må/kan og hvad der desværre ikke kan lade sig gøre.

Julefrokosterne bliver desværre begrænset

Julefrokoster er hvad der gør julen hyggelig. Man får set og snakket med mennesker man måske ikke har set hele året, og det er hvad der gør julefrokoster så specielle for de fleste. Desværre så vil der være begrænsninger på julefrokoster som betyder, at vi ikke kan samles så mange som vi måske plejer.

Når der sættes begrænsninger, må man se muligheder. Derfor kan man bruge juletiden til at ses på andre måder, herunder ved f.eks. at gå en længere tur i skoven med en madkurv, hvor man altså overholder afstandskravende, og dermed ikke er samlet flere end påbudt.

Gudstjeneste juleaften skal bestilles på forhånd

Det er ikke alle der går lige meget op i gudstjeneste, men de fleste danskere forbinder alligevel juleaften med, at man begynder dagen med at gå i kirke, og så starter julehyggen på hjemmefronten. Eftersom man ofte sidder som sild i en tønde til disse gudstjenester, er der desværre ikke muligheder for, at alle kan komme til. Kapaciteten er langt over halveret, og man skal derfor bestille tid for at kirkerne kan holde styr på det.

Julemarkeder bliver også svære at tilgå

Hvis man er typen der elsker at gå rundt på diverse julemarkeder i december, så får det desværre også tunge udsigter. Nogle markeder kan få det til at gå op praktisk således som økonomisk, men der er desværre også en del af dem, som ikke kan få det til at fungerer, med de restriktioner vi har i dag.