Terrassen er omdrejningspunktet for et væld af hyggelige stunder når sommeren hviler over landet, og der er således mange gode grunde til at lægge en ny terrasse, hvis den gamle er blevet slidt, eller hvis du slet ikke har nogen.

Mange haveejere lever hele sommeren på terrassen, hvor både morgenmad i solen, middagsmad i skyggen og aftensmad under den lyse aftenhimmel kan nydes på en lækker og indbydende terrasse.

Som haveejer og livsnyder er terrassen et uundværligt helle i en travl hverdag, og det er det perfekte sted at hygge med venner og familie over en god omgang grillmad på en varm sommeraften.

Derfor er en ny terrasse en god investering for alle, der elsker livet i haven. Det kan dog ende med at blive en dyr fornøjelse, hvorfor det kan være en god idé at lægge terrassen selv – det er faktisk forholdsvis simpelt, hvis du ikke er bange for at få lidt jord under neglene.

Mål op og bestil de rigtige sten

Det første skridt på vejen til at få en ny og lækker terrasse er at måle op i haven og finde ud af, hvor stor terrassen skal være. Hvis du allerede har en terrasse, kan du selvfølgelig bare bruge den eksisterende opmåling.

Når du har målt op og fundet ud af, hvor stor din terrasse kommer til at blive, kan du gå videre og bestille de rigtige fliser eller sten ud fra hvor mange kvadratmeter, din terrasse skal fylde.

Her er det vigtigt, at du tænker dig om, så du får valgt de helt perfekte sten, som passer til din smag, men som også passer ind i den eksisterende stil ved huset og i haven.

Du kan eksempelvis vælge nogle flotte holmegaardssten, der vil give et hyggeligt og lettere rustikt look til din nye terrasse. Fordelen ved holmegaardsten er, at de passer ind i stort set alle haver, hvor de vil skabe et rent og pænt udtryk.

Grav ud, læg det rette underlag og på med stenene

Det næste skridt går ud på at grave ude til din terrasse. Her er det også vigtigt med lidt planlægning, for du skal huske at grave ud, så der er plads til både underlag og selve fliselaget.

Dine sten eller fliser skal nemlig ikke bare lægges direkte på jorden, da terrassen på den måde vil blive skæv over tid.

Du skal derfor starte ud med at lægge et lag af bundsikringsgrus, som vil hjælpe til at lede vandet væk fra terrassen, når det regner. Herefter du skal lægge et lag af stabilgrus, som vil fungere som fundament under dine fliser og holde dem lige mange år ind i fremtiden.

Oven på lagene af bundsikringsgrus og stabilgrus skal du lægge et tyndt lag af afretningsgrus, som du sørger for at afrette, så det bliver plant. Dette er det sidste lag under dine fliser, og det er derfor vigtigt, at det bliver helt fladt.

Og så er du sådan set klar til at lægge din belægning af eksempelvis holmegaardssten.