Når vejret begynder at skifte fra den kolde vinter til det varme forår, er der rigtig mange, som også begynder at trække i arbejdstøjet – det er nemlig ved at være tid til at få helt styr på havesituationen igen. Efter næsten et halvt år, hvor man ikke har brugt så meget tid i haven, har man endelig mulighed for at bruge den igen og nyde det gode vejr.

Men før man kan sætte sig til rette på terrassen med en lækker drink eller en god podcast i ørene, er der lige en masse praktiske ting, som man skal have klaret først, og det kalder selvfølgelig på en arbejdsdag i haven, som meget vel kan være for hele familien, da det således går hurtigere. Herunder kan du se mere om, hvad denne arbejdsdag eventuelt kunne indebære, og hvordan I gør det til en hyggelig oplevelse for hele familien.

Få styr på hele havesituationen og sæt gang i nye projekter

Når jeres havedag starter, er det en god ide at lægge en lille plan for, hvad der skal klares, og hvad I gerne vil nå i løbet af dagen – eventuelt også hvem der skal gøre hvad.

Først og fremmest er I nok interesserede i en form for rengøring, hvor I får fjernet blade, ukrudt, snavs og lignende ting, som ikke er så pæne at se på, og som også kan blokere noget af det arbejde, I senere skal udføre.

Derudover kan I også overveje, om I skal bruge denne arbejdsdag på også at sætte gang i nogle nye projekter. Et sådant projekt kunne eksempelvis være at lave et drivhus i haven, men I kan også overveje, om I skal have lavet et dejligt, stort blomsterbed, som kan pryde haven. Hvis det er noget, I kunne være interesserede i, kan I tage et kig på Blomsterverden.dk, hvor der er en masse inspiration til, hvilke blomster I kan plante i jeres fine, nye bed.

Slut af med grill, pizza eller lignende hygge

For at gøre denne arbejdsdag mere attraktiv at være en del af, særligt for de helt små, skal I da selvfølgelig gøre det klart fra start, at I slutter dagen af på en rigtig hyggelig måde.

I kan eventuelt vælge at tænde op for grillen og lave nogle lækre drinks, men I kan også bare bestille en masse pizzaer, så I har endnu mere tid til at få afsluttet det sidste arbejde. På den måde kan I slutte en rigtig dejlig dag af på en rigtig fin måde, hvor alle kan mærke, at de har gjort en indsats, samtidig med at man har brugt tid med familien.