Hvis du måske er en af dem, som har set ”3 x beliggenhed”, ved du, hvor svær en boligjagt kan være. Vi har alle sammen en drømmebolig, og vi har alle sammen en række krav og behov til en kommende bolig. Dog kan det være nødvendigt at give afkald på nogle af dem, da det er de færreste, som får opfyldt alle ønsker i én bolig; medmindre man selv bygger og planlægger fra bunden.

Uanset om du er på udkig efter en bolig for første gang eller måske bare har brug for mere eller mindre plads og derfor har behov for at finde ny bolig, er der en række ting, du kan være opmærksom på. I denne artikel gennemgår vi to primære ting, som du bør være opmærksom på, når du skal på boligjagt.

Placeringen kan være alfa og omega

Der er ingen tvivl om, at placeringen har stor betydning for rigtigt mange. Typisk vælger man bolig ud fra, hvor ens arbejde ligger, eller hvor tæt det er på skole, daginstitutioner eller uddannelse. Ikke desto mindre tænker vi ikke placering i forhold til førnævnte, men nærmere, om det ligger op ad en trafikeret motorvej, landevej, togskinner eller lignende.

Der er ingen tvivl om, at boliger der ligger ud til trafikerede åreknuder har en lavere kvadratmeterpris, hvilket tiltaler rigtigt mange. Dog er det på bekostning af støjgener fra biler, lastbiler, traktorer og toge. Heldigvis er der hjælp at hente! Er du blevet forelsket i en bolig ud til støj, er det nemlig muligt at få lavet et støjhegn.

Et støjhegn kan både sættes tæt på støjkilden, men det kan også placeres på de udeområder, hvor du måske især bliver generet af det. Med et støjhegn er det muligt at halvere mere end halvdelen af bil- og togstøj, så det er altså en utroligt effektiv løsning.

Vælg en ejendomsmægler i nærområdet

Når du er på udkig efter en bolig, er det en rigtig god idé at benytte sig af en ejendomsmægler i nærområdet. Først og fremmest kender de det lokale marked, og du bliver altså eksponeret for lokale boliger. Med lokale ejendomsmæglere er du garanteret ejendomsmæglere, der ved, hvordan lokalområdet er bygget op; både når det kommer til placering af skoler, daginstitutioner, fritidsinteresser, indkøbsmuligheder og lignende.

Er du for eksempel på jagt efter en bolig omkring København, og har du forelsket dig i Roskilde, bør du benytte dig af en ejendomsmægler i Roskilde. Det samme gør sig også gældende, hvis du er på udkig efter en bolig i Helsingør. Når du vælger en lokal ejendomsmægler, vil du ofte få et stort engagement og en god energi, da de naturligvis er interesserede i at få tilflyttere til byen.

Ofte ved de lokale ejendomsmæglere også, hvad der rør sig kommunalt og nærmere bestemt, om der er fremtidige byggeplaner i nærheden af boliger, du er på udkig efter. Det gælder både anlægning af vej, skoler, lejlighedskomplekser og meget andet. Du er altså sikret insider-viden, som ejendomsmæglere udefra ikke nødvendigvis kender til.