Palleløfteren – din pålidelige fragtmaskine

31/12/2022

Palleløfteren – din pålidelige fragtmaskine

31/12/2022

Palleløfteren – din pålidelige fragtmaskine

Palleløfteren er måske ikke stor af statur, men man må slet ikke forklejne dens funktionalitet. Palleløfteren kan jo ikke gøre for, at den ikke er større, for det er jo netop meningen. Palleløfteren er jo designet til at løfte mindre tunge ting (selvom den nu sagtens kan tage fat, her skal man så sandelig ikke tage fejl). Måske endda på steder, hvor pladsen er trang. Ja, på sådanne trange steder, viser den virkelig sine fortrin frem. Palleløfteren kan jo f.eks. komme ind i mindre lastbilers lagerrum, hvilket f.eks. en gaffeltruck slet, slet ikke kan. Så se selv. Palleløfterens klejnhed af natur er netop for at kunne varetage en bestemt slags opgaver. Og palleløfteren er meget pålidelig udi i de opgaver, som den er designet til at varetage. Stol du blot trygt på det, du min kære læser. Ja, tag du blot mine ord for gode varer. Og hvis ikke, ja, så er det din egen skyld. Så penetrerer du ikke uvidenhedens slør, men forbliver i din egen lille dumheds klamme og kvælende sfære.

Palleløfteren – en uforbeholden undskyldning

Ej, undskyld, dette var ikke så høfligt at skrive, men jeg brænder virkelig for, at du, min kære læser, skal få øjnene op for denne lille fine maskines fortræffeligheder. Palleløfteren er netop virkelig fortræffelig, hvis man anskuer den inden for den af dens beskaffenhed givne evner. Der er nemlig tænkt over tingene, da man designede denne fortræffelige maskine. Stil du blot trygt på det. Jeg gentager det lige igen, men med nye ord for at den skal fise ind. Hov, der sneg aggressionen sig ind igen, men du ved, du min kære læser, at det kommer fra et kærligt sted. Det er jo intentionen, der tæller, og ikke den endelige handling, ikke konsekvenserne, er dette ikke rigtigt? Nå, tilbage på sporet. Jeg ville jo gentage mig selv. Palleløfteren er en sindrig maskine, hvis design er noget så velovervejet. Palleløfteren må du bare købe. Og at du skal købe palleløfteren, er et spor, som jeg tager op i næste afsnit. Vi ses der.

Palleløfteren – køb den dog

Palleløfteren er som sagt en maskine, som du bare må eje. Jeg gentager lige mig selv igen, for at det skal blive helt klart for dig. Palleløfteren er en maskine, som du under alle omstændigheder må eje. Eller i hvert fald hvis du har brug for en pålidelig maskine, som du kan bruge på lageret. Så er denne maskine virkelig noget for dig. Der er som sagt visse øvre grænser for dens ydeevne, men hvis dine behov er inden for denne fine, fine maskines naturlige og generøse ydeevne, så betænk ej, at købe mig, kunne den finde på at sige, hvis man lige laver en lille fin besjæling. Ved du for resten hvad forskellen mellem besjæling og personifikation er? Besjæling er ved konkrete og naturlige genstand såsom dyr og maskiner, hvor man ved personifikation taler om menneskeliggørelse af mere abstrakte begreber, såsom at døden taler osv. Så blev du også lidt klogere på litteraturvidenskabelige begreber.