En flytning kan være kompliceret nok i sig selv. Og når du skal flytte en hel familie, kan det være en hel videnskab. Leder I efter ny bolig? Læs disse tips, og besøg derefter https://boligtilbolig.dk/, hvor du kan finde boliger til salg og modtage rådgivning om dit køb.

Start med at kigge på skoler og institutioner

Én af de første ting, du bør tænke over, er de skoler og institutioner, der ligger i området. Hvis du finder en god skole med fritidsordning, kan du starte med at kigge efter boliger, der ligger inden for en overskuelig afstand til skolen. På den måde er børnenes hverdag omdrejningspunkt for den nye bolig, og det vil gøre jeres hverdag i det nye hus meget lettere.

Når der er styr på børnenes skolegang, kan du begynde at overveje afstanden til arbejde.

Transport til arbejdet

Hvis du skal flytte og samtidig beholder dit arbejde, er det naturligvis relevant at undersøge afstanden til din nuværende arbejdsplads. Her kan du også undersøge mulighederne for at tage cyklen eller for at tage den offentligt transport til arbejdet for at afdække alle muligheder.

Hvis du flytter længere væk, bør du også undersøge nye jobmuligheder i området. Måske venter dit nye drømmejob ganske tæt på det nye hus.

Fritidsaktiviteter og hobbyer

Når der er styr på skole og arbejde, kan I begynde at kigge på, hvilke fritidsaktiviteter hele familien kan dyrke i området. Er der en fodboldklub? Gode mountainbike spor? Eller noget helt tredje? Tænk over, hvad familien godt kan lide at bruge fritiden på, og undersøg om det er muligt i det område, I kigger på.

Hvis I lykkes med at finde et område, hvor det er muligt for hele familien at dyrke fritidsaktiviteter, vil flytningen til en ny by gå meget lettere, og der vil hurtigt komme nogle nye sociale fællesskaber.

Den nye boligs indretning og værelser

Sidst men ikke mindst skal I kigge på nogle specifikke huse og se, hvordan de er indrettet, så I kan finde det hus, der passer perfekt til jer.
Her skal I særligt være opmærksomme på inddelingen i rum. I kan eksempelvis overveje, om I vil have en forældreafdeling i den ene ende af huset eller en teenager-hybel i kælderen. Der er masser af muligheder, I skal blot finde det, der passer til jeres familie.

Husk på de fire ovenstående tips, når I vil gøre flytningen lidt lettere for hele familien.