Vi bør alle bestræbe os på at holde os sunde, men alligevel føles det for mange som en større udfordring. En ting der kan gøre det endnu mere udfordrende at holde en sund livsstil er, hvis dine nærmeste ikke er på lig fod med dig og dine ambitioner. Hvis din familie lever usundt, men du forsøger at leve sundt ved at spise ordenligt og motionere regelmæssigt, er det sværere at holde motivationen oppe.
Når det kommer til at have succes, så gælder det om at kreere omgivelser der løfter en op, og ikke gør det endnu sværere at nå målet. Derfor er det som regel en rigtig god idé, hvis man som familie kan gå sammen om at løfte livsstilen til sundere højder, og det er lige netop hvad denne artikel vil omhandle.

Det hele starter med fælles engagement

Hvis alle er motiveret plejer det at være nemmere at løfte i fællesskab. Det er ligeledes også svært at lykkedes hvis der er personer i familien der ikke er engageret, og dermed ødelægger det for andre. Derfor er det rigtig vigtigt at man som familie får sat sig ned på forhånd og får forventningsafstemt, således alle er på samme side.
Med det sagt, så betyder det ikke at engagementet kommer til at være ens for alle, og det vil med sikkerhed svinge en del. Sørg derfor for at løfte hinanden op fremfor at trække hinanden ned, og hjælp hinanden når man har det svært.

Forsøg med måltidskasser

En af det sværeste ting ved at holde sig sund, er kosten. Vi lever i en verden med fristelser omkring os konstant, og derfor gælder det om at eliminere fristelser i sine omgivelser. Tøm hjemmet for alt junk, og giv måltidskasser et forsøg.

Med måltidskasser slipper du ikke blot for at tage ud og handle, men du behøver heller ikke stå for sammensætningen af sunde og interessante retter, hvilket jo umiddelbart altid forvolder folk problemer i begyndelsen.

Respekter at i alle er forskellige

Hvis målet som familie er, at alle skal trækkes med i mål, så er det vigtigt at forstå hvorledes alle reagerer forskelligt på drastiske ændringer og udfordringer generelt. Derfor vil der være forskellige perioder, hvor nogen som sagt er mere motiveret end andre, og det er vigtigt at respektere dette. I den forbindelse bør man også gradvist ændre sine vaner, og ikke blot gøre hverdagen ulidelig ved at tage en kold tyrker fra altid. Målet er alt andet lige at vedvare sunde vaner, og hvis det eneste man forbinder med sund kost og motioner er lidelse, så bliver det aldrig naturlige vaner.