Skal du skilles fra din partner, så er det vigtigt, at I finder tid til at finde en samværsordning, der passer til lige netop jer og jeres børn. Der kan dukke mange spørgsmål op, såsom hvordan samværet skal fordeles, og hvad I som forældre skal tage højde for. Alt dette kan du blive meget klogere på i denne guide, så du kan få styr på samværet med dine børn.

Samværet kan tilrettelægges meget forskelligt

Det er forskelligt og ikke mindst meget individuelt, hvordan hver enkelt familie vælger at tilrettelægge samværet med børnene. Der findes mange forskellige samværsordninger, men der benyttes som regel enten en 7/7-ordning, 14/14-ordning eller 12/2-ordning.

Det er helt op til jer som forældre at aftale, hvordan det passer bedst for jer. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, men det er dog vigtigt at tage højde for, hvad det enkelte barn har behov for.

Tag højde for disse faktorer

Når I som forældre går fra hinanden, så oplever mange børn det som et stort tab. Det er ikke længere muligt at bo med begge sine forældre, og det kan være hårdt. For at finde den bedste løsning til jeres barn, er der en række ting, I som forældre bør tage højde for:

  • Barnets alder.

  • Har barnet udtrykt nogle holdninger til samværet?

  • Jeres evne til at kommunikere og samarbejde som forældre.

  • Afstanden mellem jeres bopæle.

Få hjælp til at finde den rette løsning

Er I som forældre ikke i stand til at nå til enighed om en passende samværsordning? Så kan det være nødvendigt at søge hjælp hos familieret. De tager hånd om alle sager, der kan relateres til familieforhold, herunder også samværsordninger. Her er barnets tarv i højsædet, så du kan som forælder være sikker på, at der bliver fundet en god løsning.