I mange år var tendensen og pædagogikken at når det kom til børnene i familien, så skulle de ses og ikke høres, underforstået at børn skulle tie stille og sidde pænt hele tiden. I dag har vi heldigvis rykket os på det område og børn har fået mere medbestemmelse og lov til at være børn. I gamle dage var det også normalt at børn arbejdede og havde praktiske opgaver i familielivet, som man i dag ikke ville kunne sætte børn til, uden at kommunen ville gribe ind. Børn skal ikke diktere familiens hverdag, men det er en god idé at give dem medbestemmelse, fordi det kan være med til udvikle deres personligheder, samt give dem gode værdier som f.eks. at tage ansvar for sig selv og sine omgivelser. I denne artikel får du et par gode råd til hvordan du kan inddrage dine børn i familiens dagligdag.

Start med indretningen af hjemmet

Et godt sted at starte, er ved at indrette hjemmet børnevenligt i den forstand, at de er tænkt ind i hvordan man indretter sig. Det kan f.eks. være ved at have en bænk til børn i køkkenet, eller en lille lænestol eller sofa i stuen. På den måde kan de bedre føle at de er en del af familien og nogle af tingene er deres. Det kan også være en god måde at introducere dem til rengøring og andre former for pligter, ved at bede dem om selv at rengøre eller støvsuge deres stol eller sofa.

Begynd at holde familiemøder

Hvis I ikke allerede afholder familiemøder en gang om ugen eller lign. så er det en god aktivitet at få implementeret i familien. Ved at holde et familiemøde en eller flere gange om ugen, giver man børnene en mulighed for at få indflydelse på nogle af de beslutninger der skal tages. Det kan f.eks. være i forhold til madplanen for ugen, eller hvem der henter børnene i skole eller daginstitutionen. Ved at give børn medindflydelse og en stemme i de beslutninger i tager, udvikler i allerede deres sans for ansvar, fra en tidlig alder. Dette er en værdi der vil følge dem ind i deres ungdom og når de bliver voksne, hvilket er værdifuldt.

Tag børnene med ud at handle ind

De fleste forældre ved at det kan være en udfordring at have sine børn med, når man er ude og handle ind.
Hvis dine børn er besværlige at have med, når man er ude og handle, så det ikke sikkert tiden er til dette. Vent i stedet på at de er blevet mere modne. Hvis dine børn er modne af deres alder og ikke skaber sig når I er ude og handle, så kan det være et tiden er moden til at give dem ansvar på dette område. Det kan gøres ved at lade børnene være med til at udforme indkøbssedlen, samt give dem lov til at finde tingene i butikken på egen hånd. Man kan tydeligt se hvordan et barn ”vokser” når de får ansvar og få lov til at gøre nogle ting, som mor og far normalt gør.