Stofbleer er geniale! Så kort kan det siges. Hvis man ikke selv har børn og har benyttet stofbleer, kan det dog være svært at se, hvorfor det lille stykke stof skulle være noget særligt. Folk med børn kan dog med sikkerhed give os ret i, at stofbleen er et uundværligt redskab i forældrenes værktøjskasse.

I denne artikel vil vi fortælle mere om, hvordan stofbleen kan gøre tilværelsen nemmere for forældre, ligesom vi hjælper dig til at vælge den rette, hvis du ender med at blive overbevist om kludens fortrinligheder.

Navnet bedrager

For de uindviede kan det være svært at gennemskue, at stofbleen ikke skal vikles rundt om barnets numse og samle eventuelle efterladenskaber op. Det ligger lidt i navnet, hvor ordet ’ble’ indgår, at det må være noget i den stil, som den bruges til.

Det er ikke helt forkert, men heller ikke helt rigtigt. I gamle dag benyttede man rigtigt nok stofbleen som en ble, så baby ikke tissede og lavede afføring til højre og til venstre. Når stofbleen var fyldt, kunne den vaskes, tørres og benyttes igen. Umiddelbart en fin løsning, som var væsentligt bedre for planeten, end den nuværende løsning, hvor man blot smider bleen ud, når den har været brugt.

Mange er dog enige om, at planetens velbefindende er sekundært, så længe man som forælder slipper for at skulle vaske en beskidt stofble fyldt med babyafføring. Derfor er det engangsbleer, som de fleste bruger i dag.

Selvom stofbleer ikke benyttes til samme formål længere, er de stadig at finde i langt, langt de fleste børnefamiliers hjem. Det lækre stykke stof er nemlig helt perfekt, når barnet før eller siden formår at gøre sig selv eller sine omgivelser beskidt. Med en stofble ved hånden, kan man som forælder altid tørre gylp eller madrester op efter baby.

Hvilken stofble er den rigtige?

Stofbleer er ikke en type af produkter, hvor der er nogen markant forskel på de forskellige mærker og stoftyper. Der kan være en forskel – pris og kvalitet hænger ofte sammen – men ofte vil de billige stofbleer være ligeså gode til at tørre op som de dyrere fra kendte og populære mærker.

Den afgørende egenskab ved en stofble er sugeevnen, da bleen hovedsageligt kommer til at blive brugt til at tørre op.

Du kan uden problemer og med god samvittighed vælge at købe et sæt brugte eller billige stofbleer. Alternativt kan du købe stofbleer på tilbud, hvis du gerne vil have de dyrere brands til rimelige priser.