Selvom de yngste medlemmer af familien indimellem kræver rimelig meget af deres forældre, stjæler deres nattesøvn og presser dem helt ud i det utænkelige, så er børnene faktisk ret simple. I hvert fald når det drejer sig om underholdning, og er du bare en smule kløgtig, kan du som regel sagtens underholde børnene, imens du ordner ting, som du alligevel skulle have ordnet. Eksempelvis haven.

Her skal vi se på nogle gode idéer til, hvordan du underholder børnene i haven, imens du selv får sat flueben ved nogle af dine mange hus- og haveprojekter. Læs med her, og få gode idéer til, hvordan du holder arbejdsbyrden nede, samtidig med at dit barn er underholdt.

Maling

Et af de helt oplagte projekter, når det handler om at få børnene med, er maling – om det så er huset, skuret eller legehuset, er underordnet. Børn synes, det er spændende, når forældrene laver nye ting og bruger nye værktøjer. Får de mulighed for at være med, er det endnu bedre. Lader du børnene deltage i malerprojektet, kræver det – afhængig af deres alder – måske nok en del opsyn. Så længe du blot sørger for at dække af og fjerne de ting, der absolut ikke skal maling på, kan det aldrig gå helt galt.

Drejer det sig om legehuset, gyngestativet eller andre af børnenes ting, kan de med stor fordel tages med på råd, når der skal vælges farver. Det giver en endnu større følelse af at være med.

Beskæring af havens største træer

Er du så heldig at have en stor have, er du måske også den heldige ejer af et par store træer. Store træer er enormt charmerende og kan give en have rigtig meget liv, men nogle gange bliver store træer også for store, og så skal de enten beskæres eller fældes helt. igen er det en helt oplagt ting at tage sine børn med til. Vælger du at tilkalde professionel hjælp, bliver det garanteret endnu sjovere for børnene qua det professionelle udstyr. Det kan også være, du har gamle træstubbe i haven, som du gerne vil have væk. Til det kan stubfræsning være en helt oplagt idé – både for dig, din have og dine børn.

Det lidt større projekt: Fundamentet

Nu bevæger vi os fra de mindre haveprojekter til et lidt – okay, indrømmet: meget – større projekt, nemlig arbejdet med fundamentet til dit nye hus, den nye tilbygning eller hvad end det må være. Med mindre du selv er uddannet på området, er det garanteret her, du vælger at få lidt professionel hjælp. Selvom du får hjælp til selve udførslen, skader det ikke at udforske markedet lidt selv først. Lecablokke er én af de ting, du skal have styr på, hvis dit næste husprojekt rimer på fundament. Særligt når det handler om priser, er det en rigtig god idé at have sonderet terrænet en smule selv, inden det store arbejde går i gang.

Igen – lad børnene være en del af arbejdet så meget som muligt. Om mange år kan I se tilbage og snakke om, at I støbte fundamentet til jeres hus sammen.