Markedsføring i levende billeder er vejen frem. Det hersker der ikke nogen tvivl om, når det kommer til moderne markedsføring. Video eller animationer fanger nemlig i langt højere grad folks opmærksomhed, når det dukker op på deres skærm – hvis man sammenligner med tekst og stillbilleder.

Men den video, der fanger børn og unge, fanger ikke nødvendigvis de voksne. Derfor kan videomarkedsføring hurtigt blive en omfattende og dyr affære, hvis din virksomhed skal have produceret forskellige videoer til de forskellige målgrupper. Særligt hvis produktet skal sendes frem og tilbage hver gang. Derfor har den teknologiske udvikling produceret et alternativ.

Giv din strategi frie hænder med 3D-visualisering

I takt med at videomediet har udviklet sig, er der dukket et nyt alternativ til den fysiske videooptagelse op. Et alternativ der har digitaliseret en stor del af processen. Ved at lave en 3D-model af dit produkt, er denne digitale videoproduktion i stand til at placere produktet i enhver tænkelig situation ved brug af 3D-visualisering. Din videoproduktion er altså pludselig ikke længere begrænset af fysiske faktorer.

Når du gør brug af 3D-modeller og 3D-visualisering i forbindelse med din videomarkedsføring, kan du altså lægge din markedsføringsstrategi efter lige præcis det, der fanger din målgruppe. Uden at skulle tænke over omkostninger i forbindelse med transport af produktet eller brug af en bestemt lokation. Det hele foregår digitalt, og det eneste, du skal beslutte, er hvordan du vinkler præsentationen af dit produkt.

Dette giver dig de bedste forudsætninger for at præsentere dit produkt og dets værdi, og du er endda i stand til at kombinere strategier eller i hvert fald elementer fra de forskellige strategier for at ramme bredere. På den måde er du i stand til at nå ud til flere målgrupper i den samme husholdning og fange deres interesse, uanset hvilket medie de bruger deres tid på.

Slå igennem med flere forskellige videotyper

Digital videoproduktion åbner op for mange muligheder i forhold til det kreative aspekt af din markedsføring. Idet du selv kan bestemme kulissen for din video, kan du opfinde nye måde at præsentere dit produkt på, der bedst muligt giver kunden en oplevelse af produktets værdi.

Alt afhængigt af produktet giver det mulighed for at vise, ikke blot produktet og dets værdi, men hvordan det bliver lavet, eller hvordan det bedst kommer til sin ret – i alt lige fra produktfilm, der præsenterer dit produkt og fordelene ved det, til produktanmeldelser og explainer videoer.

Brugen af videoer i din markedsføring skaber en forbindelse til kunden, der lader mediet levere en oplevelse af produktet og brandet. I stedet for blot at fortælle, hvad produktet er. Dette skaber både engagement og synlighed, som også gavner dit brand.

Skal man rigtig have succes med videomarkedsføring, så er det desuden nødvendigt at investere i en kombination af forskellige videotyper. De forskellige videoer og videotyper skal naturligvis målrettes til forskellige medier og evt. forskellige målgrupper, men brugen af dem skal være koordineret som en sammenhængende kampagne med udgangspunkt i produktet. På den måde får man det bedst mulige udbytte af sin videomarkedsføring.