Måske har du hørt, at det ikke er sundt for gravide at drikke kaffe, men er der egentlig noget om snakken? Som gravid er det vigtigt, at du ikke indtager mere end den anbefalede mængde koffein, hvis du vil sikre, at barnet ikke tager skade.

Der er ikke meget forskning på området, men de sparsomme undersøgelser, der er foretaget, peger på, at det ikke er sundt at drikke mere end 3 kopper kaffe om dagen, hvis du er gravid. I stedet bør du forsøge dig med koffeinfri kaffe som gravid, hvis du ikke kan holde dig fra den koffeinholdige drik. Det kan du læse mere om her.

Fortsæt din tilværelse som normalt, men skru ned for kaffeindtaget

Når du bliver gravid, er det vigtigt, at du ikke sætter dit liv på pause. Du bør fortsætte som normalt på mange punkter, men der er alligevel flere ændringer, du skal til at vænne dig til – og her er koffein én af dem. Det er vigtigt, at du ikke drikker mere koffein end højest nødvendigt.

Det betyder dog ikke, at du slet ikke må drikke kaffe eller andre koffeinholdige drikkevarer, men blot at du skal holde forbruget til et minimum, hvis du vil være på den sikre side. Du må derfor også gerne drikke koffeinfri kaffe, hvis du har svært ved at skrue ned for forbruget eller er ved at kløjes i tanken om at undvære kaffe.

Hvor meget koffein må man indtage?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke udelukkende er koffein i kaffe. Det findes også i en lang række andre drikkevarer som eksempelvis sodavand, te og energidrikke. Du bør altid sikre dig, at du ikke indtager mere end den anbefalede mængde – og det gælder også for andre koffeinholdige drikke end kaffe.

Som udgangspunkt bør du holde dig til mindre end fire kopper kaffe om dagen, hvis du vil være sikker på, at dit barn ikke påvirkes af dit koffeinindtag. Der er en række risici forbundet med for højt koffeinindtag, og det eksempelvis være spontan abort eller for tidlig fødsel.