musik instrumenter

Det er nemmere at lære nye ting, når man er barn, for hjernen fungerer som en svamp, der suger ny viden til sig. Man kan f.eks. hurtigere lære et andet sprog eller at spille på instrumenter, når man er barn. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få en ny hobby som voksen. Det tager bare lidt længere tid, inden man tilegner sig den nye færdighed. Derfor er det aldrig for sent at starte med at spille på et nyt instrument, og der er mange fordele ved at dedikere sig til musik.

Derfor bør man spille på et eller flere instrumenter

At lære at spille på et instrument (eller flere instrumenter) som voksen øger livskvaliteten. Mange kan sikkert nikke genkendende til, at bare det at lytte til god musik kan skabe glæde og velvære. Det er noget helt andet, når man selv står for at skabe lyden, og virkelig skal koncentrere sig, og gøre sig umage. Men det er det hele værd. Hvilke fordele kan det give at beskæftige sig med musik til dagligt? Musik er med til at reducere stress, så hvis man har haft en dårlig dag eller bare har brug for at få afløb for nogle frustrationer, så kan man enten fatte klaveret, guitaren, violinen, trommesættet eller noget helt andet. Mange vil opleve, at de her kan få et frirum fra bekymringer og tanker, hvilket påvirker hjernen på mange positive måder. Man kan få afløb for ens følelser via instrumenter, f.eks. kærestesorger eller forelskelse, og det har en nærmest terapeutisk effekt. Musik kan være en meget personlig ting, som man beskæftiger sig med alene, men det kan også være en social ting, hvor man kan samle folk omkring sig eller møde andre ligesindede.

Når man skal lære det helt fra bunden

Hvis man ønsker at lære at spille på et instrument helt fra bunden, så er der forskellige muligheder. Mange vil starte ud med at blive undervist på f.eks. en musikskole eller hos en privat lærer. Det er en god investering på sigt, fordi man har en ved sin side, der kan forklare, hvordan tingene fungerer og hjælpe en godt i gang. I dag findes der også mange alternativer online, hvor man kan dele sine erfaringer andre eller måske endda undervise eller modtage undervisning online. Et udgangspunkt for at lære at spille er, at man anskaffer sig det instrument, man gerne vil spille på. Det kan man gøre på Musikgeil.dk. Her er der et stort udvalg af forskellige instrumenter, så man kan komme igang med sin nye hobby. Instrumenter kan være en større investering, alt efter hvad man spiller på, men det er en investering, der virkelig giver noget igen på sigt.