Det er en svær tid med mange følelser, når du mister en af dine nære. ”Sorg er kærlighedens pris”, siger man. Det er et positivt billede på, at når sorgen er stor, har kærligheden eller ”nærheden” også været det.

Det er ofte en periode, hvor tankerne vandrer i fortiden. Du husker på fælles oplevelser og minder. Det bliver nærværende, at vi alle er her på lånt tid. Der kan opstå en slags vakuum, hvor livets karrusel står lidt mere stille et øjeblik. Det giver ro og plads til refleksion, men det er også hårdt, fordi vi i de svære stunder i livet ofte føler os ensomme. Når alt kommer til alt, er der jo ingen andre, der har det præcis som dig.

En god begravelse

Der er ikke meget overskud til praktiske ting. Det er en proces, hvor meget skal gøres, og der skal tages mange beslutninger. Du har brug for god støtte og professionel hjælp. Hvis du bor i Farum eller omkring Furesø, så kan du få det her: hjælp til begravelse i Farum. Det er en stor hjælp med den erfaring og den særlige kompetence, bedemænd opøver i deres profession. De er vant til med nænsomhed at håndtere svære ting sammen med mennesker i sorg.

Hvordan får du overblik over aftaler og økonomi?

Det er vigtigt at være omhyggelig med at forstå aftalerne. Hvad får du præcist, og hvad koster det hele? Det er vigtigt, du har afstemt forventningerne og vigtigt at kende alle udgifter til kirke, udsmykning, graver mm. Det er næsten ubærligt at stå med overraskende udgifter oveni alt det andet. Søg hjælp hos familie eller venner du har tillid til. De kan hjælpe med aftalerne, og måske er der en tæt på, der har prøvet det før. Så kan du fokusere på en værdig og ordentlig afsked. Det vil du ikke fortryde.