Du forbinder formentligt friske jordbær med en lun sommerdag og søde klementiner med juletiden. Ikke desto mindre er det i nutidens samfund muligt at købe jordbær året rundt, og sprøde, grønne asparges er heller ikke længere noget, du kan kun få fat i sidst på foråret. I ethvert supermarked kan du nærmest finde alskens typer grøntsager og frugter året rundt – også selvom de ikke er i sæson. Grunden til, at diverse typer frugt og grønt er forbeholdt særlige årstider, er den øgede efterspørgsel fra os forbrugere. Selvom du nyder at sætte tænderne i din yndlingsfrugt året rundt, er der en række fordele forbundet med at handle efter sæson.

Bedre smag og flere vitaminer

Først og fremmest vil du få en væsentligt bedre smagsoplevelse ved at købe frugt og grønt efter sæson. Årsagen er ganske enkelt, at frugt og grønt opnår den mest intense smag, når de bliver høstet på det rette tidspunkt. Måske har du prøvet selv at plukke jordbær på en lun sommerdag. Prøv at sammenligne smagen af et friskplukket, sødt, dansk jordbær med et importeret et af slagsen, som du køber i supermarkedet en dag i februar.

Det samme er tilfældet, hvis du sammenligner en solmoden tomat med en, der er fremavlet i et drivhus. Der er vist ingen tvivl om, hvem der løber med sejren smags- og kvalitetsmæssigt. Foruden at være beriget med en bedre smag indeholder frugter og grønt i sæson flere mineraler og vitaminer. Ved at vælge sæsonens frugt og grønt er du sikker på at spise mere varieret. En varieret kost bidrager ligeledes til, at du får dækket dit vitamin- og mineralbehov. Hvis du har svært ved at gennemskue, hvornår den ene og den anden frugt er i sæson, er en frugtordning en oplagt løsning. Med en frugtordning får du ugentligt leveret en passende mængde frugt. I frugtkassen vil der altid være et varieret udvalg, og frugtkassen vil altid være sæsonpræget.

Sæsonens frugt og grønt er billigere

Andre fordele ved at købe efter sæson er, at det er væsentligt billigere. Du kan spare mange penge ved udelukkende at gå efter danske varer i sæson. For det første kommer du ikke indirekte til at betale for transport af udenlandsker frugter og grøntsager. Det samme gør sig gældende med hensyn til kunstigt avlede råvarer. Det er dyrt at holde gang i drivhuse, vandingsanlæg etc., og det kommer du som forbruger til at betale for. Det kan du altså undgå, hvis du vælger danske rodfrugter og æbler i efteråret og om vinteren. Om sommeren kan du gå efter fine kåltyper og diverse bær. Kort og godt betyder det, at du får den bedste smag til den billigste pris.

Årstidens råvarer skåner miljøet

Vælger du en frugtordning eller generelt går efter årstidens udvalg i supermarkederne, gør du miljøet en tjeneste. Som hovedregel kan du gå ud fra, at jo kortere transportafstand desto mindre miljøbelastning. Dog skal du være opmærksom på, at importerede økologiske tomater kan bidrage til mindre miljøbelastning sammenlignet med en dansk tomat, der er dyrket i et drivhus. Årsagen er, at opvarmede drivhuse bidrager til at udlede drivhusgasser. Og det vil vi gerne undgå i klimaets tjeneste. Det ideelle valg er således danske, økologiske råvarer dyrket efter, hvad der er naturligt.