Er du typen der altid gør lidt ekstra ud af begivenheder? Den fødte vært/værtinde, som sørger for at folk har det sjovt, hygger sig og går fra festen imponerede over dit engagement. Hvis du vil efterlade et indtryk samtidig med at du har noget til den søde tand, kan et sukkerprint være lige det du leder efter.

Først skal du finde det helt rigtige billede. Er det til en børnefødselsdag kunne du vælge det fedeste børneprogrammerne har at tilbyde. Hvis det er til en fejring, hvad med et billede af festens centrum? Har du brug for en kage til en polterabend – ja, så er motivet jo stadig op til dig. Kun fantasien sætter grænserne. Når du har udvalgt billedet og bestilt dit sukkerprint går processen i gang. Det er tid til at finde din indre Picasso krydset med Mette Blomsterberg frem. Når kagen er i hus skal sukkerprintet på, hvor det er vigtigt du har tørre og rene hænder og lad ikke vand komme i kontakt med billedet, hverken før eller efter, at det er lagt på kagen.

Først, tag forsigtigt sukkerprintet fra arket ved at køre en paletkniv langs kanten. Sådan løsner du kagen fra arket. Anbring sukkerprintet på toppen af kagen, ved at tage ved enderne og lægge printet forsigtigt på fra midten og ud. Herefter glatter du sukkerprintet ud. Sørg for at printet er i kontakt med underlaget helt ud til kanterne. Efter cirka 20 til 30 minutter er billedet smeltet ind i overfladen.

Sukkerprint kan bruges på: Smørcreme, flødeskum, is, fondant, icing, chokolade og gel. Sørg blot for at kagens top ikke er overtrukket af noget med et for højt vandindhold.

Tilføj herefter dekoration efter eget valg som afslutning. Hvis du vil gå skridtet videre, med lys, kagetoppe, flag eller andet pynt kan du finde det du har brug for på all4party.dk.