vegansk burger

Der var engang, hvor der udelukkende var smørrebrød med kødpålæg og pizza, der svømmede i fedt, samt suppe, steg og is på menuen, når man skulle have mad leveret hjem. Det fylder selvfølgelig stadig i det madlandskab, der kaldes catering, men i dag kan du også få et vegansk alternativ, som ikke kun er godt for dig selv og miljøet – men som også smager helt fantastisk.

Med den grønne omstilling solidt plantet i Danmarks politiske billede og lysten til udvikling i de private køkkener, er der blevet gjort plads til en vision om en alternativ og smagfuld ny spiller på catering-banen.

Dem kan du læse mere om på denne hjemmeside.

Vegansk mad behøver hverken være kedelig eller en kødkopi

Der er mange mennesker, der forbinder vegansk mad med kedelige og tørre bøffer af selleri. Det er desværre ikke så længe siden, at disse fordomme rent faktisk havde lidt hold i sig i 70’ernes farvede køkkener, hvor der stod mikromakromad på menuen. Men det er alligevel så længe siden, at dette trælse rygte om vegansk mad så småt er på vej ud. Og gudskelov for det. Der er nemlig sket enormt meget for vegansk gastronomi siden, og det fortsætter det med at gøre.

Vegansk mad har også haft et lidt ærgerligt renomme, fordi man tidligere har prøvet at overbevise kødspiserne om, at man kunne lave grøntsagserstatninger, der mindede om kød. Tag nu for eksempel selleribøffen.

Det kom aldrig rigtig til at lykkes, og derfor er der den dag i dag stadig mange, som forbinder vegansk mad med et tarveligt forsøg på at kopiere kød. Og det er ærgerligt, for vegansk mad er så meget mere alsidigt end kød, hvis man altså bare tør lade det stå ved sig selv.

Du kan dog vinde på egen banehalvdel, hvis du sætter ren og ærlig vegansk mad på bordet. Og du kan være sikker på at imponere, særligt hvis du får din veganske mad fra nogle, der virkelig går op i at lave fantastisk mad. Det er muligt, at du ikke vinder din mest grøntsagsforskrækkede onkel over med det samme, men du kan næsten være sikker på, at du rykker ved noget i ham, om han vil indrømme det eller ej.

Kødkopierne kommer – og de kommer hurtigt

I de seneste år er der dog igen kommet fokus på plantebaseret køderstatning, og man må sige, at de kloge folk i hvide kitler inde på laboratorierne virkelig er begyndt at nærme sig et spiseligt alternativ. Før vi ved af det, er det ikke til at kende deres køderstatning fra den ægte vare. Indtil da overbeviser du nok desværre ikke dine kødelskende venner om, at kødalternativer er lige så gode som kød.

Men det er bare et spørgsmål om tid. Der er store kræfter på spil, men i bund og grund står vi som mennesker ved en skillevej. Nogle kalder det for afgrundens rand, mens andre bruger et mere neutralt udtryk som for eksempel paradigmeskift. Ens for begge betegnelser er dog, at der er store ændringer på vej. Ja, de er her faktisk i høj grad allerede.