I Danmark bliver det fra barnsben af printet ind i vores hoveder, at lån er noget farligt noget, som man for alt i verden skal undgå. Lån skal betales tilbage med renter, og hvis man ikke er opmærksom på betingelserne, så kan det koste én dyrt – og det er der selvfølgelig også i sandhed i.

Der er dog en del butikker, som tilbyder en afbetalingsordning, hvor man i op til et helt år ikke skal betale renter og gebyrer – og så ryger lærdommen lidt ud af vinduet. Hvis man finder en god afbetalingsordning, så kan man få råd til meget mere.

Spørg i butikken, om de har en samarbejdspartner

Afbetalingsordninger kan arrangeres på mange forskellige måder og med meget forskellige satser. Derfor kan det være lidt svært at finde rundt i, hvis man f.eks. står og skal købe et nyt fjernsyn til stuen, men her kan man ofte få en rigtig god ordning i den butik, man står i. De fleste større butikker tilbyder ofte en afbetalingsordning i samarbejde med et firma som f.eks. Klarna – og dermed indgår man en aftale direkte med dem gennem butikken.

Afbetalingsordningen sikrer, at butikken får deres penge med det samme, mens du kan afdrage stille og roligt på det køb, du har gjort. Ofte kan ordningerne laves til meget billige penge, og det kan gøre det muligt at købe meget mere, end man ellers ville have råd til ved én udbetaling. Læs altid det med småt – så opstår der ingen uforudsete udgifter undervejs.

Forsøg at undgå kviklån

Nogle gange kan det være svært at kende forskel på, om der er tale om en afbetalingsordning, eller om man reelt optager et kviklån. Dette gælder særligt, hvis man køber på nettet, hvor tingene kan blive mudret lidt sammen, og der er milevidt forskel på, om man foretager sig det ene eller det andet.

Generelt er der tale om en afbetalingsordning, når den indgås i butikkerne, mens kviklånene indgås med de firmaer, der kræver pengene ind igen senere. Kviklån har ofte meget høje renter, som der løbende skal betales af på, og derfor bliver det hurtigt en meget dyr måde at låne til det, man ønsker sig. Her er afbetalingsordningen mere overskuelig og – fremfor alt – billigere. Tjek altid firmaet ud, inden aftalen indgås – dermed undgås ofte grimme overraskelser.