Alle forældre vil nikke genkendende til at deres børn hurtigt bliver store. I takt med at de bliver ældre, får de også nogle andre behov og ønsker til deres værelser. Det er f.eks. de færreste teenagepiger der har lyst til at have lyserøde vægge på deres værelser. Derfor vil du som forældre være vidne til, at dit barn vil komme og bede om en makeover på børneværelset. Det er vigtigt at inddrage barnet så meget i dette projekt som muligt, da det netop er barnets domæne. Find ud af hvordan værelset skal indrettes, så det bliver drømmeværelset for dit barn.

Rummets størrelse har en betydning for indretningen

Rummets størrelse har meget at sige i forhold til hvordan møblerne skal indrettes. I store rum kan du bedre tillade dig at købe en større seng eller flere opbevaringsmøbler, imens det i små rum gælder om at tænke kreativt. Det er vigtigt med gulvplads så dit barn har mulighed for at kunne lege derinde med sine venner. Samtidig er det vigtigt med opbevaringsplads til alt legetøjet, så det hele får en fast plads. På denne måde er det nemmere at rydde op og dit barn ved præcis hvor alle tingene er henne.

Smarte møbler

Børn i legealderen ønsker plads til leg og spas. Derfor er det fint at købe en god enkeltseng, så dit barn kan udfolde sig på gulvet og påbegynde alverdens lege med sine venner. Det er muligt at købe en enkeltmandsseng, som har en træk ud skuffe under sig. På denne måde kan der nemt blive plads til en sovende gæst. Børn elsker at sove sammen, så hvorfor ikke have den mulighed, så vennerne kan blive til overnatning?

Læg en plan

Inden projekt børneværelse for alvor går i gang, er det en god ide at lægge en plan. På denne måde er der et overblik over hvad der skal gøres og købes ind. Derudover er det vigtigt med et budget, så du sikrer dig, at der ikke bliver brugt for mange penge når der skal findes nye ting til børneværelset. Det er en god ide at inddrage barnet i projektet fra start til slut, så barnet får følelsen af at have været med til at designe rummet. På denne måde får forældrene også noget kvalitetstid med deres barn på en helt anden måde.

Kom godt i gang

Kom godt i gang med forvandlingsprojektet, så dit barn kan begynde at bruge sit nye værelse. Ofte er børnene slet ikke til at få ud fra deres værelser igen, når de først har fået det lige som de gerne vil have det.