Slut med legetøj på gulvet


Slut med legetøj på gulvet

Et rum, som unægteligt altid har de bedste forudsætninger for at være rodet, er børneværelset. Dette er et rum, som bør indbyde til liv, leg og kreativ udfoldelse, hvoraf det oftest kan ende med at ligne en større slagmark, når først den lille guldklump, er færdig med at lege rundt derinde. Selvom børnene ikke ser dette rod, kan det som forælder være en noget uoverskuelig omgang at komme ind til, da du ser rodet på en helt anden måde, og i sidste ende ender med at være den, der skal rydde det op. En måde at hjælpe dig selv, og dit barn til at forstå organisering bedre, er ved at have fokus på børneværelsesopbevaring.
Et legefyldt reolsystem
Dette dækker over flere områder, og kan først og fremmest handle om dine børns legesager. De fleste børn har en overflod af små plastikfigurer eller racerbiler, som kan udgøre en fare, for enhver som uvidende træder ind i rummet. Det er da en god idé med et reolsystem, hvor de forskellige legesager ligges i kasser, så de er nemme at finde og ikke fylder på gulvet. Inddrag gerne dit barn i oprydningen, så dette får en forståelse for hele processen, og I på den måde kan få lidt kvalitetstid, alt imens gårsdagens sjov og leg pakkes væk for en stund.
Leg behøver ikke gemmes væk
Legetøj behøver dog ikke kun at være barbiedukker og bamser, men kan også være udklædningstøj, som bidrager til mange sjove timers fantasi og leg. Er det en fe-dragt med vinger, stav og hvad der ellers hører til, kan det dog hurtigt blive stort at have i et skab eller skuffe. Overvej derfor et mindre tøjstativ til udklædningstøjet, så det har sin egen plads, og altid er let tilgængeligt for dit barn. Det vil også være mere tydeligt, hvor dit barn skal gøre af udklædningen, når legen er slut.





