Hvis du har inviteret hele familien på besøg til lækker middag, eller hvis det kun er de allernærmeste, der kommer forbi, handler det naturligvis om at sammensætte en lækker og spændende menu, som vil imponere familien og højne det gode humør.

Men har du også tænkt på vin? Hvis du gerne vil tage dit måltid op i en helt anden liga, bliver du også nødt til at inkorporere vin til minimum hovedretten. Vin har nemlig en helt speciel evne til at komplementere mad og fremhæve de fine smagsnuancer, så eksempelvis et andebryst eller en god steak bliver til en helt anden oplevelse, end du kan få ud af kødet uden vin.

Hvis du mangler god vin til familiemiddagen, kan du købe vin online, hvor du finder et stort udvalg af smagfulde vine til rigtig gode priser.

Men hvilken vin skal du vælge til netop din menu? Det kan være svært at finde rundt i det store udvalg, for det er nemlig ikke alle vine, som passer til alle typer af mad.

De vigtigste huskeregler

At matche vin og mad er noget, som visse mennesker bruger et helt liv på at studere. Du kan dog klare dig med mindre, og med et par simple huskeregler er du godt på vej mod at vælge en vin, som passer rigtig godt til lige netop det, du gerne vil servere.

Du skal bl.a. huske, at:

  • Sød vin er bedst til mad med sødme

  • En vin med sødme er også rigtig god til salt mad

  • Syrlig vin er bedst til syrlig mad

  • Kraftig mad med meget smag skal matches med en vin, som også er kraftig, så den rette balance opnås

  • Fed mad balanceres bedst med en frisk og syrlig vin

  • Kraftigt og rødt kød skal helst suppleres med en tung vin med masser af garvesyre