Forkæl menneskets bedste ven på bedste vis
15/09/2023


Forkæl menneskets bedste ven på bedste vis
15/09/2023

Når du vil forkæle din hund, så tænker du sikkert mest på at gøre det med godbidder og andet godt til hundens mave. Men der findes mange andre måder, hvorpå du kan forkæle din bedste ven, når du får trang til det.
Hundelegetøj er typisk et sikkert hit
Er din hund meget legesyg, så kan hundelegetøj være et sikkert hit. Din hund vil helt sikkert blive glad for legetøj, hvor den kan lege sammen med dig. Men der er også hunde, der finder stor glæde og tryghed ved at have en bamse af en art. Det kan derfor være en god idé at give din hund en bamse for at se, om det er noget for den.
Sørg for et trygt og sikkert sted
Hunde trænger til en pause af og til, ligesom vi mennesker gør. Du kan forkæle din hund med et trygt og sikkert sted, hvor den kan trække sig tilbage og være i fred. En del hunde har glæde af at opholde sig under en trappe eller i et rum, hvor der ikke færdes mange mennesker. Du bør derfor finde ud af, hvor din hund har det bedst, når den skal have lidt alenetid.
Til hunden der er vild med et bad
Har du en hund, der er helt vild med at komme i bad? Så kan du forkæle den med lidt lækker hunde shampoo. Din hund vil uden tvivl synes, at det er ren og skær selvforkælelse, når du gnubber hundeshampooen ind i dens pels og efterfølgende skyller den ud. Du kan passende massere hundeshampooen ind i pelsen, så det bliver en endnu bedre oplevelse for din hund.





