Tag ungerne med på fisketur – med vadestøvler og hele molevitten

05/04/2023

Tag ungerne med på fisketur – med vadestøvler og hele molevitten

05/04/2023

Så er det blevet forår, og du begynder stille og roligt at kunne mærke, at det kribler lidt i fingrene efter at holde om en fiskestang igen. Lystfiskeri er et tålmodighedsspil, ro i sindet og masser af naturoplevelser. Hvis dette er noget, du gerne vil videregive til dine unger, kunne du overveje at tage dem med. Så find fiskestangen frem, find vadestøvler til dine waders og tag ungerne i hænderne. Nu skal vi på fisketur.

Ting, der er værd at huske

I rusen op til årets første fisketur, kan man næsten komme til at glemme de få ting, man skal huske som lystfisker. Dette inkluderer reglerne for lystfiskeri, sikkerhed og alt grejet, der har været gemt væk. Husk dine waders og vadestøvler, din fortrukne hat og alle dine forskellige endestykker. Hvis du er rigtig god, og dine børn bliver bidt af fisketure, kunne du skaffe dem waders til børn – enten med eller uden vadestøvler, så det er bedre klædt på til turen. Børn elsker den form for inklusion, hvor de kan ligne og følge med den voksne, men selvfølgelig skal du være ekstra obs på sikkerhedsforanstaltninger, når ungerne er med. Det giver sig selv.

Et billede af en dag i det fri

Ideen om at tage børnene med på fisketur er god, men måske tøver du, fordi du er bange for, at de vil finde det kedeligt eller skuffende, hvis I ikke fanger noget. Måske er lystfiskeri ikke en hobby for dit mest aktive og rastløse barn, men det er en meget god tålmodighedsøvelse, som de vil få gavn af senere. Giv det nogle forsøg, før du giver op på det. Hvis dit barn siger ”nej” er det jo helt okay. Vi har alle hver sine interesser, og det er altid fedt at komme med og opleve et menneske, man holder af, lyse sådan op.